Hvordan er det her for déjà vu? Endnu en gældskrise er under opsejling i Europa.
Grækenland har brug for europæiske kreditorer til at frigive kontanter fra en redningspakke aftalt i 2015 så det kan foretage tilbagebetaling af gæld, men embedsmænd er i strid. Investorer begynder at bekymre sig og kræver højere afkast på græsk gæld.
For at øge forvirringen er en advarsel fra Den Internationale Valutafond om, at Grækenlands gæld er uholdbar og på en “eksplosiv” vej, en vurdering, der forhindrer fonden i at deltage i en redning.
Timingen kunne næsten ikke være værre. Europæiske ledere har meget på deres tallerken. Der er valg i Holland, Frankrig og Tyskland. Brexit-forhandlingerne begynder inden for få uger.
Men truslen om, at Grækenland vælter ud af euroen, kræver opmærksomhed. Her er grunden til, at de næste par uger bliver vigtige:
Hammer at falde
Grækenland er ved at løbe tør for kontanter, men landet skal betale tilbage til kreditorer, herunder Den Europæiske Centralbank. Store regninger forfalder i juli.
Hvis Grækenland ikke kan foretage betalingerne, vil det misligholde sin gæld og spiral ud af eurozonen.
I mellemtiden er dens seneste redningsaktion – den tredje siden 2010 – faktisk frosset. De store aktørers forhandlingspositioner er længere fra hinanden end på noget tidspunkt, siden redningspakken blev aftalt i juni 2015.
Der er endda uenighed om størrelsen af det problem, Grækenland står over for.
“IMF’s seneste gennemgang af Grækenlands gældsposition var overraskende pessimistisk,” sagde Jeroen Dijsselbloem, den hollandske finansminister, der leder møder med topfinansembedsmænd i euroområdet. “Det er overraskende, fordi Grækenland allerede gør det bedre, end den rapport beskriver.”
Jeg vil have det hele
IMF, Grækenland og kreditorer ledet af Tyskland har alle meget forskellige prioriteter. Her er hvad hver enkelt ønsker:
IMF har opfordret Grækenland til at foretage mere ambitiøse ændringer i sin økonomi, herunder arbejdsmarkedsreformer. IMF deltog ikke i den tredje redningspakke, da den først blev aftalt i 2015, fordi den ikke anså Grækenlands gæld som værende holdbar. Den fastholder stadig, at Grækenland ikke kan være selvforsørgende uden større gældseftergivelse.
Grækenlands vigtigste kreditorer er enige om, at Athen bør gennemføre de reformer, som IMF har foreslået. De har dog kategorisk udelukket enhver gældslettelse, en holdning gentaget af eurozonens finansembedsmænd tirsdag.
Den græske premierminister Alexis Tsipras viser i mellemtiden ingen tegn på at give efter for krav om yderligere reformer. Han insisterer på, at der er behov for gældssanering, før der gives nye indrømmelser.
Det er en klassisk standoff, og investorer holder øje med, hvilket parti der blinker først.
Sluk ilden
Den næste store milepæl er et møde mellem euroområdets finansministre den 20. februar – det sidste før valget begynder at mudre Europas politiske farvande. At blive enige om endnu mere økonomisk støtte til Grækenland vil blive endnu sværere, når vælgerne begynder at afgive deres stemme.
Herefter vil regninger begynde at forfalde. Grækenland står over for en betaling til ECB på omkring 1,4 milliarder euro i slutningen af april og yderligere 4,1 milliarder euro i juli.
Indsatsen er høj.
Arbejdsløsheden i Grækenland forventes at løbe over 21 % i 2017. Investeringerne er faldet med mere end 60 %, og produktionen er faldet med mere end 25 % siden finanskrisen. Landets sociale struktur er flosset.
Hvis europæiske kreditorer nægter yderligere hjælp, vil Grækenlands gæld komme ud af kontrol, uanset hvor hurtigt landets økonomi vokser, ifølge IMF.
Det vil kun efterlade én mulighed – at opgive euroen.
Ted Malloch, præsident Trumps forventede valg som USA’s ambassadør i EU, sagde tirsdag til græsk tv, at euroområdets fremtid vil blive afgjort inden for de næste 18 måneder.
“Der vil helt sikkert være et Europa, om eurozonen overlever, jeg tror, det i høj grad er et spørgsmål, der er på dagsordenen,” sagde han. “Jeg tror denne gang, at jeg bliver nødt til at sige, at oddsene er højere for, at Grækenland selv vil bryde ud af euroen.”
CNNMoney (London) Først offentliggjort 8. februar 2017: 12:27 ET