1. Hvad gør Vedaerne relevante i nutidens tidsalder og tid?
Vedaerne taler om at give mad til os selv, guderne og vores forfædre. Vi overser ofte vigtigheden af mad og fodring i livet. Mens vi bruger ord som succes og fiasko, er vores sande ønske om næring. Det er efter min mening den vigtigste lektie, vedaerne kan lære os.
2. Hvad er de vigtigste ting for lyttere af ‘Veda 360’?
Ordet 360 grader refererer til den hinduistiske praksis Pradakshana, hvor man går rundt om en guddom. Derved forsøger du at værdsætte guddommen fuldt ud. Jeg ønsker, at folk skal forstå Veda som mere end blot et ord. Det bliver til en kompliceret periode i 3000 år gammel indisk historie… Det er en række digte, som taler om guder, forfædre, planter, dyr, mennesker, kvinder og andre emner.
3. Hvordan er Vedaerne forbundet med de hinduistiske skikke i dag?
Selv i dag involverer et besøg i et tempel at give naivedya eller offergaver til guderne, før de modtager prasad fra dem. Således fortsætter skikken med at give og modtage. Dette har sine rødder i de vediske ritualer, hvor guderne modtog ahuti. De blev bedt om phalastuti, også kendt som offerets frugt, til gengæld. Det grundlæggende ritual udføres stadig. Offentlige ritualer – Srauta-ritualer, husholdningsritualer – Griha-ritualer og overgangsritualerne, som er Dharma sutra-ritualerne, var de forskellige kategorier, som de vediske ritualer blev opdelt i. Mange af de traditionelle private og offentlige ritualer har ændret sig. Tempelritualer har erstattet de offentlige. Hjemmets skikke har udviklet sig til templets. Selv i moderne tid udføres overgangsritualer som bryllup og begravelsesceremonier stadig, som de var i vedisk tid.
4. Hvordan kan vedaerne anvendes på vores moderne liv?
Vedaerne minder os om vigtigheden af mad. De udødelige guder har brug for mad, forfædrene har også brug for mad, hvilket betyder, at vi også søger mad. Denne søgen efter mad er det, der former alt liv. Vi kan erstatte ordet mad med ord som præstation, succes, ressourcer, lykke, visdom. Men denne længsel efter noget andet er det, Vedaerne henleder vores opmærksomhed. De spørger, om det er muligt at leve et liv, hvor vi kan fokusere på andres sult, andres behov frem for vores egne. Når vi kun fokuserer på vores behov, tager egoet over, når vi fokuserer på andre menneskers behov tager atmaen over.
5. Efter ‘Krishna 360’ og ‘Ravana 360’ er dette din tredje podcast med Audible. Hvad er dine tips til alle, der ønsker at være vært for en podcast?
Det kræver et andet niveau af forberedelse end at skrive, illustrere eller holde foredrag og er meget anderledes end disse aktiviteter. Det er ikke at læse et manuskript, men det er at tale extempore om et bestemt emne, så publikum kan mærke, jeg taler til dem. Så det er ikke som en optræden på scenen. Det er som at deltage i en privat litterær festival. Det er også nødvendigt at arbejde med lydteknikere, optagestudier og software. Jeg har stor frihed takket være Audible, som også giver mig mulighed for at prøve udfordrende nye koncepter. Jeg synes, det er fantastisk, at Audible hjælper mig med at udvide mit publikum.
6. Hvor forskellig er lyd som medie og den kreative proces med at skabe en podcast i modsætning til at skrive en bog?
Den mundtlige genfortælling af en historie er en måde at kommunikere på, som er ældgammel. Indianere har foretrukket mundtlig historiefortælling og idéoverførsel i tusinder af år. For mig er det ikke noget nyt. Det kommer med sine egne fordele og ulemper. At skrive en bog er anderledes end dette, fordi en bog er skrevet indhold, der let kan henvises til, og jeg kan nemt skifte mellem ideer, mens jeg skriver. Den adskiller sig på denne måde fra en mundtlig fortælling. Det viser sig at være svært.
7. Hvordan styrer du din tid mellem at skrive bøger og arbejde med podcasts? Fortæl os venligst om din skriveproces.
Jeg skriver i fire til fem timer hver morgen. Jeg skriver spalter, hvoraf nogle bliver til bøger, og illustrerer om eftermiddagen. Derfor er det noget, der opstår dagligt. Uden fejl. Hvis jeg ikke skriver eller illustrerer hver dag, bliver jeg meget urolig.
8. Hvilken er din yndlingshistorie fra ‘Veda 360’ og hvorfor?
Kvinders historier, tror jeg, var den ene ting, der især skilte sig ud for mig, da jeg arbejdede på podcasten. Vi overser ofte Rigvedas 1.000 vers, som primært er skrevet af mænd. De nævner rishikaerne og kvindelige rishier, men deres bidrag til sammenstillingen som helhed er mindre end 5 %. Der er dog fortællinger om kvinder, der forfølger deres mænds opmærksomhed, som Lopamudra. Der er historien om Urvashi, som blev træt af sin mand og forlod ham, mens han tryglede hende om at vende tilbage. Som følge heraf indeholder de tidligste hinduistiske skrifter fortællinger om hustruer, der kappes om deres mænds opmærksomhed, såvel som hustruer, der er trætte af det. Det afslører meget for mig om det indiske samfund for 3000 år siden. Jeg kom også til den konklusion, at ingen ønsker at diskutere disse hændelser. Det er tragisk, at de foretrækker at have et endimensionelt perspektiv på indiske kvinder.
9. Hvad arbejder du på næste gang?
Jeg arbejder sammen med Audible om at skabe en serie om ukendte historier om kvinder og indisk mytologi. Lad os se, hvordan det opstår.