Handlinger fra Facebook og dets moderselskab Meta under sidste års Gaza-krig krænkede palæstinensiske brugeres ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, politisk deltagelse og ikke-diskrimination, har en rapport bestilt af det sociale medieselskab fundet.
Rapporten torsdag fra det uafhængige konsulentfirma Business for Social Responsibility bekræftede langvarig kritik af Metas politikker og deres ujævne håndhævelse, som den vedrører den israelsk-palæstinensiske konflikt: Den fandt, at virksomheden overhåndhævede regler, når det kom til arabisk indhold og under- håndhævet indhold på hebraisk.
Den fandt dog ikke bevidst skævhed hos Meta, hverken af virksomheden som helhed eller blandt individuelle medarbejdere. Rapportens forfattere sagde, at de ikke fandt “ingen bevis for racemæssig, etnisk, nationalitet eller religiøs uvilje i regeringshold” og bemærkede, at Meta har “ansatte, der repræsenterer forskellige synspunkter, nationaliteter, racer, etniciteter og religioner, der er relevante for denne konflikt.”
Tværtimod fandt den adskillige tilfælde af utilsigtet skævhed, der skadede palæstinensiske og arabisktalende brugeres rettigheder.
Som svar sagde Meta, at det planlægger at implementere nogle af rapportens anbefalinger, herunder at forbedre dens hebraisksprogede “klassifikatorer”, som hjælper med at fjerne krænkende indlæg automatisk ved hjælp af kunstig intelligens.
“Der er ingen hurtige, natten over rettelser til mange af disse anbefalinger, som BSR gør det klart,” sagde virksomheden baseret i Menlo Park, Californien, i en blog efter torsdag. “Selvom vi allerede har foretaget væsentlige ændringer som et resultat af denne øvelse, vil denne proces tage tid – inklusive tid til at forstå, hvordan nogle af disse anbefalinger bedst kan håndteres, og om de er teknisk gennemførlige.”
Meta, bekræftede rapporten, begik også alvorlige fejl i håndhævelsen. For eksempel, da Gaza-krigen rasede i maj sidste år, forbød Instagram kortvarigt hashtagget #AlAqsa, en henvisning til Al-Aqsa-moskeen i Jerusalems gamle bydel, et flammepunkt i konflikten.
Meta, som ejer Instagram, undskyldte senere og forklarede, at dets algoritmer havde forvekslet det tredje-helligste sted i islam med den militante gruppe Al-Aqsa Martyrs Brigade, en væbnet udløber af det sekulære Fatah-parti.
Rapporten afspejlede spørgsmål rejst i interne dokumenter fra Facebook-whistleblower Frances Haugen sidste efterår, der viser, at virksomhedens problemer er systemiske og længe har været kendt inde i Meta.
En vigtig fejl er manglen på moderatorer på andre sprog end engelsk, inklusive arabisk – blandt de mest almindelige sprog på Metas platforme.
For brugere i Gaza, Syrien og andre mellemøstlige regioner, der er præget af konflikt, er de spørgsmål, der rejses i rapporten, ikke noget nyt.
Israelske sikkerhedsagenturer og vagthunde har for eksempel overvåget Facebook og bombarderet det med tusindvis af ordrer om at nedlægge palæstinensiske konti og opslag, mens de forsøger at slå ned på opfordringer.
“De oversvømmer vores system og overmander det fuldstændig,” fortalte Ashraf Zeitoon, Facebooks tidligere politikchef for Mellemøsten og Nordafrika-regionen, som forlod det i 2017. Associated Press sidste år. “Det tvinger systemet til at begå fejl til Israels fordel.”
Israel oplevede en intens krampe af vold i maj 2021 – med ugers spændinger i det østlige Jerusalem, der eskalerede til en 11-dages krig med Hamas-militante i Gaza-striben. Volden spredte sig til selve Israel, hvor landet oplevede den værste kommunale vold mellem jødiske og arabiske borgere i årevis.
I et interview i denne uge fortalte Israels nationale politichef, Kobi Shabtai, til dagbladet Yediot Ahronot, at han mente, at sociale medier havde sat skub i de kommunale kampe. Han opfordrede til at lukke sociale medier ned, hvis lignende vold opstår igen, og sagde, at han havde foreslået at blokere sociale medier for at sænke flammerne sidste år.
“Jeg taler om at lukke netværkene helt ned, berolige situationen på jorden, og når det er roligt at genaktivere dem,” blev han citeret for at sige. “Vi er et demokratisk land, men der er en grænse.”
Kommentarerne vakte opsigt, og politiet udsendte en præcisering om, at hans forslag kun var beregnet til ekstreme tilfælde. Omer Barlev, ministeren, der fører tilsyn med politiet, sagde også, at Shabtai ikke har nogen autoritet til at indføre et sådant forbud.