NEW DELHI: Centret nedsatte torsdag et udvalg med fire medlemmer til at gennemgå Folkepensionssystemetogså omtalt som den nye pensionsordning og foreslår, om der er behov for ændringer i den bidragsdefinerede mekanisme, der blev indført for alle rekrutter i regeringen fra 2004.
Panelet har også fået til opgave at foreslå ændringer, hvis det er nødvendigt, til forbedre pensionsydelserne af statsansatte, samtidig med at de bærer implikationerne og indvirkningen på det overordnede budgetmæssige rum, således at finanspolitisk forsigtighed opretholdes for at beskytte borgerne.
For nylig, finansminister Nirmala Sitharaman havde annonceret en gennemgang af NPS af et panel ledet af finanssekretær TV Somanathan. Herudover vil sekretær (personale og uddannelse), bestyrelsesformand for pensionsfonden og specialsekretær i udgiftsafdelingen være medlemmer af udvalget. Der er ikke angivet nogen tidsramme for, at gennemgangen skal afsluttes.
Centrets beslutning følger beslutningen fra oppositionsstyret Chhattisgarh, RajasthanHimachal Pradesh, Jharkhand og Punjab for at vende tilbage til den gamle pensionsordning, som er en ydelsesdefineret ordning – der tilbyder 50 % af den sidste udtrukne løn justeret til inflationen og uden bidrag fra medarbejderne. NPS afhænger af 10 % bidrag fra medarbejderen med et tilsvarende eller højere bidrag fra arbejdsgiveren.
Ansatte i flere stater, såvel som nogle fagforeninger i centret, såsom jernbanerne, har støttet kravet om at vende tilbage til OPS, da de ser en stigning i deres hjemløn uden at skulle betale for deres pension.
Regeringsembedsmænd og eksperter har hævdet, at OPS er uholdbart, og de, der vender tilbage til det gamle regime, sætter staternes finanspolitiske situation i fare i fremtiden for kortsigtede gevinster, da disse stater ikke behøver at yde noget bidrag.
I øjeblikket er der tæt på 85 lakh-abonnenter, hvoraf over 60 lakh er fra staterne, og de aktiver, der er under forvaltning, udgør mere end Rs 6,8 lakh crore. Siden starten er afkastet for statsansatte over 9,2 %, mens det for statsansatte er over 9,1 %.
Panelet har også fået til opgave at foreslå ændringer, hvis det er nødvendigt, til forbedre pensionsydelserne af statsansatte, samtidig med at de bærer implikationerne og indvirkningen på det overordnede budgetmæssige rum, således at finanspolitisk forsigtighed opretholdes for at beskytte borgerne.
For nylig, finansminister Nirmala Sitharaman havde annonceret en gennemgang af NPS af et panel ledet af finanssekretær TV Somanathan. Herudover vil sekretær (personale og uddannelse), bestyrelsesformand for pensionsfonden og specialsekretær i udgiftsafdelingen være medlemmer af udvalget. Der er ikke angivet nogen tidsramme for, at gennemgangen skal afsluttes.
Centrets beslutning følger beslutningen fra oppositionsstyret Chhattisgarh, RajasthanHimachal Pradesh, Jharkhand og Punjab for at vende tilbage til den gamle pensionsordning, som er en ydelsesdefineret ordning – der tilbyder 50 % af den sidste udtrukne løn justeret til inflationen og uden bidrag fra medarbejderne. NPS afhænger af 10 % bidrag fra medarbejderen med et tilsvarende eller højere bidrag fra arbejdsgiveren.
Ansatte i flere stater, såvel som nogle fagforeninger i centret, såsom jernbanerne, har støttet kravet om at vende tilbage til OPS, da de ser en stigning i deres hjemløn uden at skulle betale for deres pension.
Regeringsembedsmænd og eksperter har hævdet, at OPS er uholdbart, og de, der vender tilbage til det gamle regime, sætter staternes finanspolitiske situation i fare i fremtiden for kortsigtede gevinster, da disse stater ikke behøver at yde noget bidrag.
I øjeblikket er der tæt på 85 lakh-abonnenter, hvoraf over 60 lakh er fra staterne, og de aktiver, der er under forvaltning, udgør mere end Rs 6,8 lakh crore. Siden starten er afkastet for statsansatte over 9,2 %, mens det for statsansatte er over 9,1 %.